Massage & øreakupunktur

Massage

Udover ren velvære har massage mange fordele.
Massage løsner op i musklerne, og under behandlingen vil der opstå varme, som i samspil med massagen øger blodcirkulationen omkring muskelfibrene. Den øgede blodcirkulation giver muskelfibrene ilt, således at næringsstoffer lettere kan trænge ind og samtidig føre affaldsstofferne ud i blodet.

Smerter
Der ophobes affaldsstoffer omkring muskelfibrene, hvis du fx arbejder meget i den samme stilling. Det fører til spændinger i musklerne og kan give smerter og ubehag. Massage vil øge blodcirkulationen, som medvirker til at spændingerne og smerterne forsvinder. 

Træning
Hård træning kan give en mindre inflammationstilstand i musklerne. Bliver musklerne masseret godt efter hård træning, er den øget blodcirkulation med til at sænke niveauet af inflammationen og sørger for, at du hurtigere restituerer og er klar til at udføre hård træning igen.  

Angst, stress og depression
Jævnlig behandling kan virke lindrende på angst, stress og depression. Den konstante berøring er med til at øge udskillelsen af forskellige hormoner. Det mindsker niveauet af stresshormoner, og samtidig sker der en stigning af b.la. dopamin, som giver os en lykkefornemmelse og serotonin, som især kendes fra lykkepiller. 

Efter behandling er det vigtigt at drikke godt med vand, da behandlingen sætter gang i udskillelsen af affaldsstoffer.

Øreakupunktur

Øreakupunktur er et mikrosystem, der, ved hjælp af små nåle, stimulerer belastede områder i kroppen. På ørets for- og bagside findes reflekszoner ligesom ved zoneterapi. Ved at påvirke bestemte zoner i øret kan man med øreakupunktur genoprette balance i det belastede område. Dette sker, da der er en stærk forbindelse mellem smertebanerne i kroppen og ørets nerveforsyning. Under behandlingen vil der opstå en ro i kroppen, ofte kombineret med en prikkende fornemmelse i ørene. Øreakupunktur er en bivirkningsfri behandlingsmetode samt et godt supplement til andre behandlingsformer, fx zoneterapi og massage, som alle er med til at fremme kroppens egen reguleringskapacitet. Mange oplever positive resultater ved øreakupunktur allerede efter første behandling.